Vores Vine
Stor smag
God vin bliver til i marken, derfor skal vinstokkene passes og plejes, så de trives og udvikler sig til sunde stokke. Intens vin med stor smag opnår vi ved at reducere drueklaserne, så de tilbageblivende druer bliver mere kraftfulde og fyldige, hvilket giver en vin af god kvalitet.
Vinmarken
Mellem floderne Lille Donau og Store Donau ligger gården og vores marker, midt i Slovakiets bedste vinområde med den mest fertile jord, med en undergrund af millioner år gamle mineralske aflejringer fra bjerge og skaldyr i dette tidligere floddelta. Placeringen mellem floderne sikrer, at der altid er vand i undergrunden. Kombinationen af jord- og vandforholdene skaber helt unikke forhold til vindyrkning. Den næringsrige jord gør, at vinstokkene kan vokse sig stærke og modstandsdygtige for de varme somre og klare de kolde vintre. På en varm sommerdag kan der blive op til 35-40 grader og i de kolde vintermåneder når temperaturen ofte under frysepunktet.